Support Associate

See more jobs from Wolt

about 5 years old

This job is no longer active

VORES HISTORIE
Wolt startede i Helsinki i starten af 2015, og er nu i 16 lande og 50+ byer i Europa og har over 2,5 mio. brugere. Vi har været heldige at blive anerkendt for vores hårde arbejde og har rejst mere end €150 mio. fra amerikanske og europæiske investorer som ICONIQ Capital, 83North, EQT Ventures and Highland Europe. Derudover er vi blevet kåret som Company of the Year ved Nordic Startup Awards, vi er af Wired blevet kaldt et af de "Hottest Startups in Europe" og vores CEO Miki Kuusi er kåret som 30-under-30 på Forbes Consumer Tech liste.

I foråret 2017 rykkede vi til København og har sidenhen udvidet til Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde og Lyngby-Gentofte. Med Wolt gør vi det simpelt og intuitivt at gå på opdagelse blandt byens bedste og mest spændende madoplevelser og i samarbejde med vores kurérpartnere, sørger vi for at få leveret maden effektivt og med fokus på service. Vi arbejder efter mottoet: "Do the common things uncommonly well". Udover at blive en del af et energisk og positivt team, vil du også styrke dit CV med real-life-erfaring i et spændende start-up-miljø, hvor du kan vokse med virksomheden og påvirke vores aftryk på den danske foodie scene. Dine nye kollegaer består af talentfulde mennesker med meget forskellige baggrunde.

Vi ansætter do’ers 💪, ildsjæle 🔥, humørbomber 💣 og engagerede mennesker til vores team 🙏. Vi håber, at DU er en af dem!

JOBBET
Lige nu søger Wolt kandidater til del- og fuldtid, som brænder for at give personlige og originale oplevelser til vores brugere og samarbejdspartnere som en vigtig del af et af Europas absolut bedste support teams.

For at få succes i rollen som Support Associate forventer vi, at du er:
 
· Brugerorienteret: Hos Wolt handler brugerinteraktioner om mere end at løse problemer. Vores mål er at møde vores brugere i øjenhøjde, skabe relationer og give dem en uforglemmelig oplevelse – hver gang.
· Teamorienteret: I samarbejde med et alsidigt team af Support Associates samt operations-, restaurant-, tech- og product teams løser du alle slags problemstillinger, der måtte opstå.
· Har stærke kommunikationsevner: Du kommunikerer hurtigt og præcist med dine kollegaer, vores brugere, kurérpartnere og restauranter, samt evner at justere din tone til din modtager, da brugerinteraktionerne sker med mange forskellige mennesker via varierende kanaler.
· Personligt kreativt touch: Vi følger ikke en skabelon, men møder folk med empati og i øjenhøjde. Vi holder en god og uformel tone, og evner at give brugerne et smil på læben.
· Get shit done: Hustle, hustle, hustle.

KOMPETENCER
· Du har erfaring i en kundeorienteret rolle, gerne både med online-, tele- og face-to-face-kommunikation.
· Du er lærenem og god til at multitaske.
· Du er tech savvy og sætter dig let ind i nye digitale platforme.
· Du er en teamplayer. Du er villig til at blive på arbejde og hjælpe dine kolleger og holde dig opdateret med andre dele af Wolts udvikling.
· Du er proaktiv og er klar til at tage ejerskab over opgaver, der opstår - og som du måske ikke har prøvet før.
· Du taler og skriver dansk på modersmålsniveau, samt taler og skriver flydende engelsk.

ARBEJDSTID
Vi søger Support Associates på både deltid og fuldtid.

Fuldtid: 30-40 timer om ugen, primært fordelt over vores travleste tidsrum i hverdage og weekender. Opstart snarest.

Deltid: 12-20 timer om ugen, primært fordelt over vores travleste tidsrum om aftenen og i weekenderne ofte mellem 18-22. Opstart snarest.

Upload dit CV og besvar spørgsmålene herunder ved at trykke på knappen "Apply for this job". Vi vurderer alle ansøgninger sendt gennem formularen. Vores kontor ligger på Lygten 39, København NV, hvor der er let adgang med gåben, cykel, bil, løbehjul og offentlig transport.
 
Kontakt vores Support Lead, Jesper Knudsen, via [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen, og tag et kig på vores hjemmeside, hvis du vil lære mere om Wolt: www.wolt.com.

Vi glæder os til at høre fra dig! 🙏